På det sidste har jeg læst en del om ulve, og det er nu min plan at lægge info ud om ulven. Afsnittet bliver løbende redigeret. Nederst finder du mine kilder. Jeg ville gerne illustrere med fotos,
men dette site tillader kun brug af egne fotos. Jeg har dog spurgt en beboer ca 3 km herfra som sidste forår tog et billede af ulven tæt på sit hus. Han har givet lov til at jeg bruger hans billede.............
Jeg har listet oplysningerne i den rækkefølge jeg selv finder mest interessant.
Rent udviklingshistorisk stammer ulven fra samme fortids-rovdyr
( for 50.000.000 år siden) som blev oprindelsen til bjørne, hunde og katte
Den er tilpasset jagten på store græsædere og har derfor et stort kraftigt kranium og et
tandsæt der kan bide med en styrke på 100 kg. pr cm2 ("Varg" s. 18). Der findes idag mange underarter( alle med de 2 fornavne "canis lupus..."), heraf dog de fleste udrydningstruede. den type som findes i Europa har det latinske navn Canis ("hund")
lupus ("ulv") lupus.
En voksen hanulv kan veje op til 50 kg. Mere normalt er 43 kg for hanner og 34 kg for hunner. Som det ses, er der stor forskel på størrelsen mellem
kønnene. Hannen er mellem 100 og 140 cm lang + en hale på mellem 30 og 50cm, så det er en pænt stor hund vi taler om! Han kan blive op til 90 cm, målt over skulderen.
Da
jeg ofte færdes med Gaio i skoven, har jeg noteret mig følgende kendetegn for ulv ( fra Ulvetracking.dk):
- lange meget lige ben
- korte ører( i forhold til schæfer), danner ligebenet, undskyld ligesidet! trekant
- stort hovede i forhold til kroppen
- nogenlunde lige dyb hele vejen hen i kroppen(altså ikke typisk shæfersilhouet med dyb brystkasse og indtrukket mave)
- lige ryg
- lige nedhængende hale
- hovedet i forlængelse af kroppen (ikke højt løftet under gang)
Ungerne er først kønsmodne som næsten 2 år gamle ( 21-22 mdr.) og ulven får kun et hold hvalpe årligt, i kuldet er der 4-7 hvalpe. Hunnen kommer hertillands i brunst
i februar-marts, og drægtighedsperioden er som ved hunde ca 63 dage. Når hvalpene er ca 2 mdr. og er begyndt at spise fast føde ,forlader de hulen hvor de er født og opholder sig derefter på skiftende steder, de såkaldte
"rendez-vous"-pladser. Her parkeres de mens de voksne (dvs. faderen = alfahannen og moderen= alfahunnen) jager føde til dem, evt. assisteret af ikke-kønsmodne hvalpe fra året før. I slutningen af september begynder de at følge
de voksne.
Og hvad spiser en ulv så? Je , det kommer jo an på hvor vi taler om. I Sverige spiser den elg, i DK hjemmehørende klovvildt (krondyr,dådyr, rådyr,) men
også tamdyr, geder,får osv. Dog spiser den også fasaner, pundsvin,harer og andre mindre dyr.
Billederne af de skambidte får husker vi alle . På Ulvetracking.dk kan
du se billeder af et rålam, nedlagt i december 2013. Denne gang menes dyret at være dræbt ved at ulven har bidt sammen om halsen og stoppet blodcirkulation og vejrtrækning, da der ikke er spor af kamp. Dyret var lige dræbt, da
lodsejeren fandt det( blodet var ikke størknet), men næsten hele den bageste del af det var allerede væk.
En ulv kan spise 4-5 kg kød i et måltid, så
et voksent rådyr slår til som 1 middag for 4 voksne ulve. Ulven kan klare sig på 1,5 kg rent kød pr. dag(= 3.000 kal. "Varg s. 62). Dog kan ulve også sulte i flere dage, og kan ved særlige lejligheder spise mere, helt op
til 8-9 kg ("Vargen" s.71). Vilde byttedyr spises næsten helt op, idet ulven(e) kan vende tilbage til byttet à flere gange, hvis altså ikke ravne, ræve osv har gjort rent bord.
Tamdyr
spises sjældent helt op, dels fordi ulven bliver forstyrret af mennesker, dels fordi den bliver grebet af jagtfeber og dræber hvad der løber rundt om den i panik. Får f.eks. kan jo ikke undslippe i indhegninger og er heller ikke de
store løbere. Der er eksempler på at 2 ulve har dræbt 23 får ud af en flok på 43.
Når ulven er nået op til byttedyret , bider den i bagbenene og undertiden
også i mulen; i "The Wolf" side 211-220 er nogle meget barske beretninger om hvordan elge i USA fra luften er set kæmpe mod ulveflokke. Særlig træls er det som mig at læse om elgkøer med kalv der begge er blevet nedlagt
efter pinefulde strabadser.Forfatteren gør dog opmærksom på at ud af 131 elge (på Isle Royale, iagttaget fra luften), var der 11 som opdagede ulvene først og slap
væk, 24 klarede frisag ved straks at blive og forsvare sig da de blev opdaget, 43 slap fra ulvene ved at løbe uden at blive indhentet; ulvene indhentede de resterende 53, 12 af dem stoppede så op og forsvarede sig med held , 41 fortsatte
med at løbe; heraf var der 34 der holdt længere ud med at løbe end ulvene. De resterende 7 blev genstand for egtl. angreb, heraf blev 1 såret , men undslap ( i hvilken tilstand forlyder der ikke noget om) - og kun de sidste 6 blev
dræbt. Elgen bruger sine klove til at sparke og træde på ulvene. (Det skal lige siges at på Isle Royale er elgen ulvens eneste større fødeemne.)
En undersøgelse
i Nordvärmland viste at af 65 ulvedræbte elge, var over halvdelen kalve, 76 % elgkøer og ingen af de dræbte elgtyre var over 2 år.("Vargen" s.70) Ulve tager mest unge, gamle og syge dyr.
Det er meget energikrævende at være ulv på jagt, idet kropstemperaturen under jagten stiger op til 2 grader og de ikke kan løbe meget stærkt ret længe. det udholdende trav går bedre.
Forts. følger.
-------------------------
Se også under siden "Mine links" hvor jeg henviser til en hjemmeside fra nogle danskere der har sat sig det mål at dokumentere ulven i DK.
"Vargen. Viltet, ekologin
och människan" Jens Persson och Håkan Sand, Svenska jägareförbundet 1998 - forkortet "Vargen"
"Varg" Hans-ove
Larsson , natur och kultur 1988 - forkortet "Varg"
"The Wolf. The ecology and behaviour of an dendangered species." L. David Mech University
of Minnesota press 2000 (1970)- forkortet "Wolf"