Futte-hundens side

Fremover vil jeg skrive om begge hundene på en ny side. 

Jeg tror næsten jeg nu tør sige at Futte virker rask, hvilket ikke betyder at han ikke vil kunne få tilbagefald til anaplasmosen senere.

Men han har været ok uden medicin siden 3.08. Har fået Infeksin hver dag, og jeg har prøvet at skåne ham for stress, temperaturforandringer, at blive våd mm. Det har givet os en kedeligere hverdg, men pyt me det, bare han får det godt igen. Har også holdt mig fra Feldborg plantage indtil nu, da jeg først igår turde genbehandle ham mod flåter. Han fik Nexgard, der indeholder en mindre dosis aktivt stof, og kun holder sin virkning en måned. Dette efter samråd med dyrlægen, som frarådede at gi ham behandling tidligere, selvom han ikke længere var dækket ind af sidste behandling med Bravecto. Det skyldes at hans immunforsvar er så udfordret af infketionen, at det kunne give ham tilbagefald.

Han har den senere tid næsten været sig selv, glad og fjollet og har taget vældige løbeture.

Jeg begynder at ånde lidt lettere og håbe det bedste, efter mange måneders konstant angst.

Det er varmt. Stegende varmt, mest ude, men også inde.32 gr.udenfor, i skyggen, vel at mærke, og mellem 23 og 24 gr.her i stuen. Så vi er næsten kun inde mellem kl. og kl. 22. Igår aftes i hundeskoven var der 24 gr. kl. 23. Det er ikke vejr for levende væsner,hverken med eller uden pels. temperaturen stiger dag for dig, og der ser stadig ud til at være flere ligeså varme dage.

Huset ligger og varmer op omgivet af en hastigt modnende kornmark.

Og jeg er ked af at skulle fortælle at Futte er syg igen. Han fik tilbagefald af anaplasmose nogle uger efter ophør af 28-dages kuren med Ronaxan, og er nu igang med anden kur, denne gang 21 dage. Symptomerne var de samme, nedstemthed, halthed, madlede og feber. Jeg er meget langt nede over dette forløb, selvom Futte lige nu, på kurens sidste uge, har det relativt godt, i den udstrækning jeg kan vurdere det i denne varme og med en mere eller mindre påtvungen passivitet i mange timer daglig. Men han vil ikke have medicinen, så det har været en kamp at lokke den i ham hver dag. Læste et par tips på nettet, skære pillen i små stykker, pakke dem ind i lidt smør og kogt kylling, presse det sammen til guffer og prøve at få ham til at sluge dem ved at lade ham fange dem i luften. 

Jeg har læst om sygdommen på nettet og set hvad andre sygdomsramte hundeejere skriver, og det er ikke særlig opmuntrende.

Vi var ellers kommet godt i gang med trænigen på skovholdet, men der er jo sommerfarie fra det nu. Han var godt i gang med at omgås de andre hunde og se mange mennesker og hunde omkring sig.

Jeg har nu levet med bekymring og bange anelser siden midten af maj, og det slider på mig. Angst for ikke at kunne få medicinen i ham, angst for at medicinen skal holde op med at virke og angst for at han aldrig kommer over det. Han har fået healing 3 gange og jeg beder for ham. Hvis du læser dette og har lyst, vil jeg være megt taknemmelig for din forbøn.

 Sidste år ved denne tid var der en endnu værre hedebølge og Futte måtte gå med krave efter komplikationer i forbindelse med en kastration, udført d.18.07. Det er lidt som at dumpe ned i det samme mareridt.

Futte i søen ved hundepensionen i Balling (før han blev syg)

Vi har skiftet hold og er lige startet på Skovholdet i DCH Skive.

Desværre er der også sket det, at Futte er blevet smittet med en flåtbåren sygdom, anaplasmose, som nedbryder de forskellige typer blodlegemer. Det krævede to dyrlægebesøg, røntgen og blodprøver at finde ud af det. Symptomerne er halthed, træthed, madlede. Han har fået det lidt bedre efter at være sat i behandling med Roxanan den 17.05. Skal have det i en måned. 

Han VAR behandlet mod flåter med Frontline combo vet, men kan være blevet bidt inden den nåede at virke. Han vil nu få Bravecto, selvom jeg har været dybt betænkelig ved den. Det her er formodentlig altså bare værrre, så af to onder.....Han har fået healing to gange.

De fleste hunde kommer sig ved behandlingen, men det er ikke alle der opnår deres fulde kondition igen. Så vi håber han kommer over det uden men, han er jo robust og i sin bedste alder, men det er en grim sygdom

Vi er begyndt at træne igen. Han er kommet på et fortsætterhold med bl.a. en dygtig træner jeg kender fra før. Der er to trænere og mange hunde på forskellige stadier. men han har glædet mig ved at være omgængelig og træningsglad og komme når jeg kalder. Det er alsidig træning.

Flåtsæsonen er startet og vi experimenterer med vedhæng i halsbåndet, angivelig ladet med et bio-energetisk felt (hvad det så end måtte være). Er bare blevet lidt pas på at bruge giftige pipettemidler. Men hvis ikke de vedhæng( som også Zitta har fået) hjælper, må vi jo igang igen.

Og så træner vi alene-hjemme og alene-i-bilen igen, for det er vigtigt at han snart lærer at klare sig uden sin støttepædagog.

12.02.

I torsdags opdagede jeg at der var noget galt med venstre ulveklo, og vi kom til dyrlæge i fredags. Ulvekloen var brækket ved roden og næsten løs, så han blev totalbedøvet, kloen blev fjernet og stedet brændt for at forhindre blødning og - forhåbentlig - gendannelse af kloen.

Han har fået smertestillende i 3 dage, men har næsten ikke gnusket i det. Skal have penicillin i 10 dage ialt. Han havde det træls af bedøvelsen , men var ok efter et døgn.

At han nyder livet kan ses på vedlagte foto.

Han blev vejet- 7,2 kg - og fik renset et par tænder og klippet alle kløer da han var bedøvet. Han var glad for at gense dyrlægen  - og dennes assistent -hvor han var indlagt i sommer.

Har nu haft Futte i næsten et år, han blev et år d. 1.11.18.

Han er kommet sig helt, uden ar, af sin kastration med efterfølgende komplikationer. Han har fået vinterpels, altså mere underuld, men ikke sådan en helt forfærdelig kastratpels som man sommetider ser. Han er stærk og robust, elsker at tumle og løbe vildt, fuld af godt humør og tiltagende kærlig og hyggelig, men går stadig totalamok når vi får gæster.

I august startede vi på et 16 ugers klikkertræningsforløb, da Futte ikke opførte sig hensigtsmæssigt ved lufteturene i snor i landsbyen. Han fulgte Zittas eksempel og gøede og gjorde udfald, hvorefter Zitta følte sig foranlediget til at irettesætte ham voldsomt. han skulle ikke komme for godt igang.😉

i starten virkede det nærmest udsigtsløst da han hidsede sig op hvis vi kom tættere end 200 m på andre hunde, men da forløbet sluttede 1.12.kunne han både omgås de andre hunde og træne samtidig med dem.

Han elskede træningen, og vi starter igen i marts hvis vi kan finde et godt hold at træne på. Han er meget lærenem, men også meget stædig.

Det skal ellers ikke være nogen hemmelighed at han har sat mig grå hår i hovedet med sin rastløse virketrang, som er gået en del ud over inventaret. Udover de nedenfor nævnte genstande har det ramt to lamper, tre-fire fotoalbums, to stolehynder, et par bøger og diverse kasser m.akvarieinventar- og tapet ude i gangen. Det hjalp en del , da jeg begyndte at gå spor med ham og Zitta her i efteråret.

Han har ikke lært at være alene hjemme mere end 15 min.ad gangen og gør næsten uafbrudt. det skal vi igang med at træne igen. Har jo altid haft Zitta ved sin side. kan dog godt sidde alene i sit bur i bilen et par timer, f.eks. nu da vi var ved dyrlæge med Zitta 2.juledag.

Jeg er så lykkelig for ham og beder til at vi to må have hinanden i mange år endnu. Zitta får vi nok ikke lov til at beholde lige så længe i sagens natur. Hun er nu 7 år.

Futte er blevet  9 mdr. der er sket meget i hans liv på det sidste. og noget af det har været træls.

Men han er vokset, vejer nu ca 7 kg og har voksen sommerpels. Han er ikke så slem til at hærge hjemme, men stadig lige så stædig. Han er en meget kærlig hund og fuld af legelyst, glad for børn. Han er klog og snedig, man skal passe på at han ikke løber om hjørner med en. 😉Men desværre har han tillært nogle unoder af Zitta der aldrig er blevet rigtig socialiseret med andre hunde. Det skulle jeg have haft styr på inden jeg fik ham.

Overvejer at gå til træning med dem begge. Men inden det kunne ske var det efter min vurdering nødvendigt at få ham kastreret, da han efterhånden ikke kunne tænke på andet end sex-  med Zitta ( som jo blev steriliseret for snart 3 mdr.siden) og prøvede i tre timer at parre Pers nye hanhvalp Simba.

Jeg havde udskudt det i håb om evt.helt at kunne undgå det, selvom det normalt ikke er et kompliceret indgreb, fordi jeg var bange for at han skulle udvikle kastratpels. og fordi man aldrig kan være helt sikker på hvordan hunden reagerer. Tror nu at Futte har så meget selvtillid at der ikke er så stor risiko for at han bliver usikker.

Men den 18.07. blev han så kastreret og forløbet var ikke uden komplikationer ( efterblødning i og omkring pungen,) hvilket nødvendiggjorde et nyt indgreb. Jeg forsøgte at have ham hjemme ind imellem, men det endte med at han blev indlagt ,ialt 3 dage. Den 23. fik jeg ham hjem med halskrave efter at han havde arbejdet sig fri af talrige modeller og mundkurve, fordi han ikke kunne lade såret i fred. Det så rigtig grimt ud, men er helet op, og han skal have stingene ud imorgen, den 2.08.

Det har været lidt af et mareridt i hedebølgen med 30 gr. ude og 24-27 gr.inde, med en ung energisk hund der skal trækkes med krave, som ikke kan tumle og lege vildt med Zitta og som har måttet nøjes med ture morgen og aften og ikke i 14 dage har kunnet løbe løs i sin elskede hundeskov.

Jeg håber meget at vi snart kan vende tilbage til vores normale tilstand. Foreløbig nyder vi alle at indetemperaturen idag kun er 22 gr.v.middagstid og ca 21 udenfor,

Har aldrig haft en hvalp med et sådant energiniveau:

Han leger hele tiden med Zitta, slås for sjov, tumler og jagter. Han kravler op på alt som han kan nå, stole og kister og kasser og derfra op på borde og i vindueskarme. Han gnaver i bøger, kuglepenne, potteplanter sko og andre løse genstnade. Huset er derfor ommøbleret de sidste måneder. Han hiver jakker ned fra knager og vægtæppet i gangen ned på gulvet. I haven gnaver han i roser, clematis og i det hele taget alt hvad der rager bare et par cm op over jordoverfladen, graver huller- falder i dem og slår sig- og gør ad naboens heste. Bliver totalt overstadig over gæster og bider dem gerne i storetåen under spisebordet.

Han er da understimuleret, siger du! Sikkert, jeg burde igangsætte et systematisk træningsprogram til ham, og ikke bare gå med dem og lade ham ræse rundt i hundeskoven....me-e-en et menneske kan godt blive træt. Han har både legesager,papkasser og pinde at gnave i og lege med. Tænker at han er  seriøst i lømmelalderen og håber at han falder lidt til ro.;-)

....og der er sket meget. På billedet kan du se hvordan han nu tager sig ud( foto Per Madsen). 

Han er vokset meget , har vist skiftet de fleste tænder og er ved at skifte pels.

Han er stærk og udholdende fysisk, og udholdende psykisk, det kaldes vist nærmere stædig;-)

Han er enormt nysgerrig, inspicerer alting både inde- og udendøre, kravler op på alting, springer fra møbel til møbel og gnaver i alt forefaldende. I den uge hvor Zitta var nyopereret og vi ikke kunne komme ud og røre os ret meget, var han , forståeligt nok en plage. Han er stadig slem til at bide i folks fingre, men bider stort set ikke i mine mere.

Han vil gerne være i min nærhed, men også gerne i Zittas. Han får det for varmt ved at ligger op og ned af os, så han skifter hele tiden mellem at ringe fladt på gulvet og køle sin mave og springe op til os. Han får de der flip hvor han racer rundt i haven med halen strakt ud bag sig. Elllers har han altid krølle på halen, bortset fra når han sover. Der løber han virkelig stærkt og er helt i trance.

Om aftenen har vi en hyggestund hvor jeg børster ham og han bare ligger og nyder det. Han er intelligent og har for længst fundet ud af at zigzagge mellem at gøre som han blir bedt om og gøre som det passer ham. F.eks. vil han ikke altid indfanges når han skal have snor eller sele på, men når jeg reagerer ved at lade ham blive og gå med Zitta, indser han nødvendigheden af at gi afkald på sin frihed.

idag fandt han i skoven på turen mit kikkertdæksel som jeg havde tabt på en tidligere tur. Jeg ville være gået forbi uden at se det, men han greb fat i noget to gange og ryuskede i det, og da jeg kiggede efter , var det det savnede dæksel. Glad blev jeg, og ros fik han.

foto:Frida

Lørdag den 10.02. hentede vi Futte i Hvidbjerg ved Skive. Han er født d. 1.11.2017 så han var godt 3 mdr.

Futte er en tibbe, en tibetansk spaniel; det er en selskabshunderace, som voksen vil han komme til at veje ca 8 kr.

Han har en farve der kaldes fawn med sort, dvs. han er lysebrun, men nogle af de nye dækhår på ører, ryg og hale bliver sorte.

Han er en munter, selvbevidst og energisk lille fyr, der har sat ordentlig gang i tingene herhjemme. Han har temperament og er stædig, men også meget kærlig og legesyg.

Et springende punkt var jo hvordan mine to andre dyr, hunden Zitta og katten Bandit, ville tage imod ham. Men eftr nogle dages tilvænning ser det ud til at gå godt.

Jeg skriver mere senere.........

Han er ved at lære sin verden at kende, haven først og fremmest, men også hundeskoven og plantagen hvor vi går vores weekendture. Vi har haft sne og kulde siden jeg fik ham, men han har en meget tyk uldpels(underpels/hvalpepels) og er ikke kuldskær. Han elsker at være ude.