noter fra "mit revier"

Føret var ikke det bedste, og jeg er novice udi dyrespor, men her er et forsøg.

Læbepomaden måler 7 cm.

Idag var vi i skoven. Det var sol, svag vestenvind, og inde i skoven hvor solen ikke nåede, var det ikke mere end ca 4 grader, udenfor på markerne i solen snarere 6.

Vi gik ad V-vejen og Hugormedam, men der hvor vi plejer at dreje ud af M-vejen gik vi lige over den og fortsatte stik øst ind gennem træerne. Man skulle gå varsomt, for hvis man træder på en lille våd gren, virker den som rulleskøjte, og nogle steder skrider mosset bare under én.

Gaio elsker når vi går væk fra vejen, og vi var da også heldige:

Lidt fremme er der to grene der stikker ud fra hinanden på en påfaldende regelmæssig måde, kikkert frem, ja der står en hjort, den har et flot gevir, er meget grå i det med hvid bug, jeg synes ikke den er så stor, er der ikke en sort stribe ned langs højre side af bagspejlet, er det som om der er skovldannelse på geviret, må vente til den drejer sig,.......

ganske rigtigt, det er sørme en dåhjort! sort-hvid-sort bagspejl.

Fotograferede den med mobilen, men den var desværre for langt væk, til at jeg kan bruge billedet her.

Så gik vi mod syd ad en åben linje, derefter tværs over bilvejen og stak så mod vest  og til sidst mod nord igen, og så var vi næsten ved bilen.

Dejlig tur.

Var i skoven den 24.09. om aftenen i stille regn. Vi gik ad V-vejen og så nogle krondyr(hinder). Vi hørte 3-4 hjorte børle.

Den 25.09. efter en gråvejrsdag var vi ude igen, såvidt jeg husker ud ad M-linje, og der satte hjortene rekord , idet jeg fra lyttepladsen på bilvejen hørte 7 forskellige brøle. 4 stk syd for bilvejen, heraf 2 der lød som om de svarede hinanden, 1 i nordlig i retning og 2 i vestlig retning.

Den 26.09. så jeg to svaler.

Den 27.09. efter en dejlig solskinsdag, hørte vi 4 hjorte brøle.

Den 29.09. var vi en tur på L-linjen i vindstille og klart vejr. Vi hørte 2-3 hjorte og havde iøvrigt den tvivlsomme fornøjelse at blive grundigt overfløjet af ugler i halvmørket (en 6-8 gange med få minutters mellemrum). De er totalt lydløse,så man ser dem bare ud af øjenkrogen og så er de lige over en og kredser rundt, for så igen at forsvinde ind mellem de sorte træsilhouetter. Jeg var ikke ganske tryg herved, da jeg i sin tid har hørt om ugler der fejlagtigt antog et menneskes hårpragt for at være et bytteedyr, og desuden kunne Gaio jo godt gå for at være byttedyr, hvis man var en meget stor ugle (f.eks. skovhornugle?) og een af uglerne virkede meget stor. Men det er svært at vurdere i silhouet mod himlen.

Den 4.10. så jeg igen 2 landsvaler her hvor jeg bor. og om aftenen var vi en rundtur på S-vejen, M-linje, Høgebursvej og tilbage ad S-vejen. Vi hørte een(1!) hjort langt ude østerpå. Ellers kun lyden af vindens susen. Det var ellers rimeligt klart måneskin til sidst ved 20.30-tiden, men jeg må antage at det er ved at være slut.

Det er som om at brøleriet er aftaget. Den 15. var jeg der ved 22-23-tiden, de to andre aftner ved 20-21-tiden. Jeg mødte en der kender skoven godt som mente at det skyldtes varmen. Han sagde også at fuldmånen faldt på et uheldigt tidspukt, da højbrunsten plejer at falde o. d. 20.09. hvor der er nymåne, mens kronvildtet ynder fuldmåne, ligesom vi mennesker ved lignende forehavender. Til gengæld er der fuld gang i flåterne, hvad vi kunne forvisse os om efter hjemkomsten hvor de kravlede på Gaio. Den 19.09. hørte vi et par hjorte. Vi gik stille frem og tilbage ad V-vejen og så en hind med kalv.Den 17. gik vi frem og tilbage stille ad M-linie og så en hjort, et par hinder og en kalv.

Vi kom ud i skoven kl. 20. Stille klar aften. Månen op ca kl 21. Svalt (ca 14 grader). Gik ad V-vjen til der hvor den støder til M-vejen. tilbage ad M-vejen ( og Hugormedam). Havde nemlig hørt en pladshjort sidst og troede at han kunne være ude for enden af M-vejen, men der knaser gruset så meget at der kan man jo ikke komme tæt på noget. Spekulerer nemlig på om der allerede nu er etableret faste brunstpladser, eller om kongerne slæber deres haremmer rundt. Jeg har læst mig til, at hvis dyrene ikke forstyrres for meget, beholder de de samme brunstpladser fra år til år. Der burde logisk set være sådanne pladser på de åbne områder , både på Sletten og ved Slette 2 hvor jeg forleden så de to små hjorteflokke. Det var for mørkt til at bruge kikkert men jeg så alligvel 2 krondyr ud for Hugormedam på udvejen og 5 stk mindst der hvor V-vejen krydser S-linjen. De første brøl kom 20.25 . Det lød fra der hvor jeg var som om det var ved Rævkjær, men det er svært at bedømme afstande, da brølene høres viden om i den stille luft. Hørte flere brøl, der kom ude fra vestsiden af skoven. Hørte også en del skud ude fra markerne et stykke væk. Tilbage ved bilen efter en time.

Kørte hen til der hvor L-linjen støder til bilvejen og holdt i en halv time. Det er en mere skånsom måde at lytte på, men Gaio og jeg havde trængt til en gåtur. Var alene i skoven. Mens stjernerne tonede frem, kom der flere brøl. Der var mindst 3 hjorte syd for bilvejen, een ganske tæt på og en ikke langt derfra, og så een langt ude mod sydvest. Hjorten "fra M-vejen" var nu meget aktiv og brølede et sted derude hvor jeg kom fra og den ved Rævkjær hørtes også af og til.

Det var meget imponerende at høre de 5 hjorte. nogle gange holdt de pause. Andre gange var det helt tydeligt at to hjorte ad gangen svarede hinanden. 

Der var mange slags lyde, både den der tordnende "knurren", hvor lyden er så dyb at man kan høre de enkelte vibrationer, "bølelydene" og den grovkornede hostende "latter".

Vi kom ud i skoven kl. 20. Solen går nu ned kl 20.20 på disse kanter. Det var vindstille og 16 grader, indian summer efter al væden de sidste uger.

Vi mødte straks to biler, så jeg tænkte om der var brøl. Det ville være tidligt, 2012 hørte jeg de første d. 13.09. Vi gik den sædvanlige rute ad M-vejen, F-vejen- L-linien og bilvejen. Vi har været i skoven tre gange siden den 14. hvor jeg skrev sidst, uden at se eller høre noget.

Men på M-vejen så jeg 2 kronhinder. Den anden så os og standsede op og stampede mange gange med venstre klov mens hun skiftevis kiggede på os og kiggede sig tilbage som om hun ville advare nogle der endnu ikke var kommet ud på vejen. Tilsidst udstødte hun den lyd jeg også hørte en hind sige sidste år, en mellemting mellem et gutturalt host og et rådyrlignende gjæf. Det er en lyd hinder bruger når de advarer andre krondyr. Så forsvandt hun derind hvor hun kom fra og så kom den første hind tilbage over vejen for at slutte sig til hende/dem.

Og ude på sletten hørte vi den første brøl-lignende lyd. Alligevel var jeg lidt i tvivl fordi ude på markerne en lille kilometer væk var der sådan en konstant brølen af landbrugsmaskiner. nu skal den sidste kornhøst jo gerne i hus. Det lød som "Mvøh", men kunne det have været en ko?

Kronhjorte lyder ret forskelligt, nogle har en tør næsten knirkende lyd andre en mere klangfuld og "fugtig" eller polyfon.  På tilbagevejen ad grusvejen kom lyden imidlertid igen flere gange og nu var der ingen tvivl, der var også en mere langstrakt brølen, men stadig den tørre unisone lyd. Vi hørte også et kobrøl, det lyder mere "vommet" og blødt, selvom køer også kan være i besiddelse af en imponerende stemmestyrke. Sidste år hørte jeg ofte 4-5 hjorte på en gang da det var på sit højeste, men her i aften mener jeg kun der var een igang. 

Hvor var det dog skønt at skoven har fået stemme igen. men når også brølene forstummer, så er der kun vinterhalvårets susen og brusen tilbage indtil næste forår.

Det vejr der har været idag er et af mine yndlingsvejr, som det kun findes først i september, klar ren luft, lysende blå himmel, boblende høje hvide skyer og lunt med et svagt strejf af kølighed. På sådanne dage synes jeg alting er fuldkomment og kan nyde skønheden selvom den tydeligt bærer en aura af forgængelighed omkring sig. Som et smukt, vist menneske der peger ud mod noget endnu smukkere han vil have dig til at se og tage ind- før det er for sent.

Ved hjemkomsten stod de første stjerner i zenith og i vest og en flagermus hastede hen over os.....

Note fra 14.08.

Vi var i skoven kl. 20-21.15. Ikke en fugl hørte vi. Jeg havde heller ikke regnet med at se ret meget, men vi gik ad L-linjen mod nord, så tog vi skråsporet mod nordøst over til den vej der løber parallelt med L-linjen længere mod øst. Denne vej fulgte vi mod syd indtil den krydses af F-vejen.  Vi drejede mod vest ad denne og fulgte så L-linjen det sidste stykke.

Der hvor L-linjen og S-linjens grøntfoderbælter støder sammen så vi 3 kronhinder og en to år gammel 4-ender der græssede. Og på Skovvejen gik der både en meget mørk kronhind med en lige så mørk kalv, og længere henne, endnu en kronhind. Sjovt at de kan være så forskellige i farve. den mørke var nærmest sodfarvet på hals, hovede og bagparti og det samme var kalven, mens den enlige var grå på hals og hovede.

Det var dejligt at se Gaio strække ud i rask trav  i lang snor på hele turen ( 75 jmin.). Temperaturen var behagelig ( 16 grader) og i det fugtige vejr var der masser af dejlig fært for en hundenæse. Ved skovløberstedet stod den sædvanlige rå.

Om ca en måned kan vi forvente at høre de første kronhjortebrøl i skoven.....

Note fra 8.08.

Kom ud i skoven kl. 21. Cirka et kvarter før solnedgang.

Vi har ikke været der længe, både for at spare benzin og fordi det var for varmt at gå inde i skoven.

På plussiden idag talte

- at temperaturen var dejlig sval, 18,5 grader, hvilket gjorde at Gaio kunne holde til at gå en lille time i pænt tempo uden at se udaset og sølle ud. Det er længe siden jeg har set det

- at der var en smuk måne, næsten fuld

- at Gaio ikke blev overfaldet af flåter som jeg ellers havde forventet

På minussiden talte

- at der var totalt stille. jeg havde forberedt mig på det og alligevel virkede det lidt som et slag i hovedet. EEn gang hørte jeg en gulspurv forsøge sig med en strofe og et sted langt væk kurrede en skovdue et par gange uden større overbevisning. Ellers var der stille. og ikke en vind rørte sig, så mine skridt i gruset lød som en marcherende hær. og vi så da heller intet kronvildt. men en hare, to råer med lam og- til min overraskelse- en tavs flyvende natravn. Jeg vidste godt de var her endnu, men blev alligevel lidt overrasket over at se den der.

- at der var så mørkt, kl. 21.45 begyndte det at knibe at kunne se i kikkert

Jeg funderede over hvordan dyrene får væske nok....

Note fra 12.07.

Kom ud i skoven kl. 21.30. Der var bebudet regn imorgen og det var blevet let overskyet hen under aften. Ikke en vind rørte sig. Kun en rødkælk forsøgte sig med nogle sitrende strofer, og en solsort længere borte lidt halvhjertet. Ellers var det så stille som en efterårsaften, og så lydt, så lydt. Skovens folk havde gruset M-vejen med en blanding af sand og små sten, og det var umuligt at færdes lydløst. Jeg lød som et regiment der kom marcherende i det løse lag, det vil vare længe før man kan liste sig ind på noget der. Heldigvis fortsatte grusningen ikke ud på F-vejen over sletten, men jeg fortsatte med at gå i græsrabatten trods flåterne, fordi alting kunne høres i den lune luft (21 grader da vi startede). 

På sletten var der kronvildt, syd for vejen 7 hinder og  -mindst- 2 kalve. Dyrene klippede irriteret med de store ører ad fluerne. Nord for F-vjen gik 14 hinder med- mindst -4 kalve. Er der færre kalve iår? Jeg synes det næsten. Distriktet advarede de nysgerrige  der i efteråret kom for at høre hjortebrøl om at det meget rend kunne føre til færre parringer og på sigt færre kalve. Jeg var lidt flov, var jo selv en af de nysgerrige, men holdt mig på vejene. Begge flokke fortrak ved vores ankomst.

Et sted sad en vildkat i rabatten og lurede på 2 grå lærkelignende fugle der havde et eller andet for i midterrabatten, men de fløj op da vi nærmede os. Katten har nok bandet os langt væk.

Fluerne var irriterende, selvom det var værre derhjemme da jeg klippede hæk. Den tyste lavfrekvente lyd af en regnklæg har givet mig en pavlovsk betingning, når jeg hører den lyd kan jeg staks forudane det smertefulde bid i en svedig knæhase. I min barndom var der dog en slags insekt jeg frygtede mere, det var blindbremserne, som flyver helt lydløst. Og så er de smukke, trekantede i silhuet når de hviler sig, med regnbuefarvede øjne og sortplettede vinger, men de bider ligefuldt og kunne skræmme os fra vid og sans når vi iført badetøj var på vej ud i vandet og eksponerede en masse appetitlig blodunderstrømmet hud.

I foderafgrøderne på L-linien , og ved skovløberhuset, så vi et par råer, to af dem så umiskendeligt slanke, eller slunkne, at de må have lam. De gik og græssede, eller "essede" som det med et efter min mening lidt uklædeligt lån fra det tyske hedder i jægersprog. Der var også en hare der gjorde sig til gode. Gaio elsker at løbe og snuse der i den løse muld, der er mere fært end på grusvejene , særlig i dette vejr. Det var så tørt at svælget kradsede hvis man glemte at lukke munden. Og stadig den der lidt beklemte stilhed. Ikke en nål, ikke et blad.

På bilvejen løb to rådyr over i fuldt firspring. Undrer mig over hvad de der blærede elastiske hop skal til for, bagkroppen svipper højt højt op, og hvis jeg var jæger ville jeg have problemer, for et dyr skal jo rammes på forkroppen og mine øjne drages uimodståeligt til det højtflyvende bagparti. Jeg synes da også de må tabe i fart når de skal så meget op og ned. men jeg er jo ikke rådyr, så de ved nok bedst selv.

Inden vi nåede hjem faldt temperaturen til 17 grader, en uvant luksus efter de sidste nætter med 23-24 grader. Vi kørte med åbent vindue og både hunden og jeg nød friskheden.

kl.21-22: M-vej, F-vej, L-linien, grusvejen

Så 1 då, 6 kronhinder og 1 hare. Forsøgte at fotografere då og hinder i foderafgrøderne, men kunne ikke komme tæt nok på. Dog hvis du trykker på billedet for at forstørre, kan du skimte dåen på vejen i forgrunden og krondyrene( de små brune klatter i baggrunden).

Note fra 26.06.

Vi kom til skoven lidt over halv ti. Holdt ved V-vejen og gik hen ad den i nordlig retning. Her løb en hare foran os et  stykke, og længere fremme sad en ræv i vejkanten og så forbavset på os. Den havde en meget markant hvid maske over snuden. Den var ikke så stor , især var lunten ikke så voluminøs som den jeg så på en voksen ræv forleden. jeg tror det var en stor unge, derfor også nysgerrigheden måske....

Vi nåede foderafgrøderne i S-linjen og her skræmte vi en flok på 6-7 krondyr, der gik nordpå ligesom vi. Vi fortsatte til der hvor V-vejen løber sammen med M-vejen i en spids vinkel og gik tilbage i sydlig retning. Her stødte vi på de samme krondyr der nu krydsede vejen i østlig retning.

Ved lysningen hvor jeg har set rå føde lam drejede vi hen ad vejen med det ildevarslende navn Hugormedam. På den ene side af vejen ligger da også en lille flad lavning med ualm.frodigt og grønt græs, og midt i er der en lille "ø". Her kan have været en dam, eller det kan have været et lunt samlingssted for bemælte slange. Jeg har dog aldrig set de dyr som vejen er opkaldt efter der. I det hele taget har jeg ikke set hugorm i skoven. Hvad jeg sætter pris på, da hunden altid ser dem først, og min gamle cocker blev to gange bidt af hugorm fordi hun skulle have næsen ned og se hvordan sådan en lugter. Begge gange blev hun meget syg af det, anden gang var hun så sløj i flere gange at jeg troede jeg havde mistet hende. Dyrlægen sagde det var akkumulerende allergi.

Plantagefluerne er ved at være noget irriterende, mest selvfølgelig midt på dagen i stille vejr, men selv nu til aften generede de både Gaio og mig. Gaio snapper ud efter dem. Haren fra før ( tror jeg da) løb foran os på en lang strækning her, så Gaio fik ordentlig næsen ned og fart på. Efter turen pillede jeg 2 flåter af ham, det har ellers ikke været slemt de sidste uger. Tidligere, for en 4 uger siden, kunne jeg en aften pille 8 flåter af ham.....

Inden vi forlod skoven, gik jeg en smut hen omkring skovløberstedet for at lede efter gamle hyldetræer, men fandt ingen som jeg kunne plukke blomster af. Det er et lidt melankolsk sted, der har stået ubeboet i mindst 5 år nu, og der står hver aften en rå, således også nu iaften hvor jeg så forstyrrede hende.

Vel tilbage ved bilen så jeg en 3-4 krondyr krydse bilvejen længere borte. Iaften hørte jeg ikke hedelærken, kun de 2 slags drosler og rødkælk, samt løvsanger.

På hjemturen lykkedes det at finde et levende hegn mellem to brakmarker hvor der var hyld mod nord der endnu havde friske blomsterklaser, så nu har jeg lavet hyldeblomstfrik til når børnebørnene kommer.

Note fra 24.06.14

Kom herud kl. 21.15. Gik nordpå langs L-linien hvor der kun gik en enkelt rå og græssede i vestkanten af striben med nysået fodergrønt. Gaio og jeg fortsatte til vi nåede S-linien som vi fulgte mod vest hvor der gik en hare i en anden stribe. Da vi nåede ud til østkanten af sletten, gik jeg glip af en kronhjort og 3 -hinder fordi vi blev truet voldsomt af en musvåge, noget jeg har hørt om, men aldrig oplevet før. Den skreg enormt højt og hang ca 20 m over os og gjorde udfald nedad som om den ville attackere. Gaio var upåvirket men det var jeg ikke, da jeg ikke vidste hvad den kunne finde på. Vi må have været meget tæt på enten rede eller nys udfløjne unger. Var i tvivl om hvor jeg skulle gå hen, men valgte at fortsætte mod vest ad S-linien og det viste sig at være et godt valg, for angrebene holdt straks op.

Da vi nåede M-vejen gik vi tilbage mod syd et stykke hvorefter vi valgte F-vejen mod øst. Her på sletten så vi en råbuk og en kronhind der trak ind i skoven ved vores komme. På sletten hvilede vi lidt ved en stormfældet gran mens solen gik ned. Gaio var træt fordi den havde halset afsted efter spor i sin lange snor. Der var endnu rester af tordenskyer i nord som oplystes smukt af rødgyldent solnedgangslys. Da vi fortsatte, så vi to dåer der græssede langs vjen, let kendelige på bagspejlene med lodrette striber i hvidt-sort-hvidt.

Vi vendte tilbage langs L-linien samme vej som vi gik ud og så igen den samme rå der var kommet frem det samme sted som på udturen for at græsse. Da vi nåede tilbage til bilen kl. 22.20 sang 2 munke om kap. 

Da vi kørte ud af skoven 22.30 stod råen ved skovløberhuset som den plejer-

Note fra den 17.06.14

Jeg prøvede at lægge mærke til  hvad der skete på forskellige tidspunkter for at jeg til vinter kunne huske alt det dejlige der sker i sommeraftenen/-natten. der var kun 4 dage til sommersolhverv og solen gik ned ca 22.10. Fuglene sang også derefter, kl. 22.17 sang endnu solsort, sangdrossel og hedelærke. (til sammenligning kan jeg sige at den 24.06. kl. ca 21.15 sang mange bogfinker, gulspurve og en enkelt løvsanger). Kl. 23 tav alle undtagen rødkælk og sangdrossel. da var det for mørkt til at se klart i kikkert. Jeg så ræv, 2 råer, 4 kronhjortehinder og 4-kalve.

Indledning

Da jeg var barn/ung, var min yndlingslæsning min fars jagtbøger med illustrationer af den nu afdøde skovfoged og maler Leif Ragn Jensen, der også tegnede for den tids jagtblad.

Der udviklede jeg en forkærlighed for andre menneskers fortællinger om naturoplevelser. Jeg fik derfor lyst til at lave en side om naturoplevelser på det som jeg i spøg kalder "mit revier". Håber at kunne illustrere med tiden men mine naturfotos derudefra er alt for ofte uskarpe (rystede af ophidselse) eller for mørke, så jeg tør ikke love noget. 

Jeg færdes der mest om aftenen, både fordi jeg står sent op og fordi der er flest dyr at iagttage morgen og aften. Her om sommeren er jeg derude 3-4 gange om ugen, om vinteren lidt sjældnere. I hjortenes parringstid må jeg dele stedet med mange andre naturglade, men ellers er der ikke mange mennesker derude. Det er en af mine kusiner der har vist mig lokaliteten og udrustet mig med en vandreturs-brochure af lidt ældre dato med vejnavne, også på nogle af de veje der ikke har navn i den nyeste udgave af folderen( jeg vil måske gå stille m. Jeg prøver at udforske nye veje og stier med mellemrum, men om sommeren lægger skovflåterne en dæmper på trangen til at forlade vejene og gå i knæhøj vegetation.

Min ledsager på turene er min bedste ven, hunden Gaio, som elsker at få fært af de forskellige dyr og at grave efter mus. Den står pænt stille når jeg kigger i kikkert, noget som jeg ikke har kunnet lære mine forrige hunde.