Idag måtte dyrlægen hjælpe Futte herfra. Den var blevet meget tynd og dens indre organer var nok slidt op.
Billedet her er desværre ikke helt skarpt,
men viser Futte i en meget karakteristisk situation, siddende på spisebordet, hvor den egentlig ikke skulle være, med et alvorligt og opmærksomt blik.
Futte kom til mig på en særlig
måde, som voksen. Da jeg boede i Sdr. Lem, gik jeg altid eftm.tur med hundene hen ad vejen mod vest, og i en lang periode gik der en kat foran os langs vejen, til stor irritation, fordi hundene blev helt ellevilde. Katten holdt afstand, men rykkede dag
for dag tættere på vores hus. Til sidst sad den oppe på min grund. Det lykkedes at finde det hus den kom fra længere ude mod vest, børnene der var kede af at den havde forladt dem og prøvede at hente den hjem, forgæves.
De havde fået en jagthund der var efter den.
Da det blev vinter fik jeg ondt af Futte, og spurgte om jeg måtte beholde den. Det var efter at den havde fanget en rotte for mig. Jeg fik lov og kaldte på
den. havde indtil da ikke fodret den eller taget den ind. Jeg bar den ind i huset, hvor den straks installerede sig og blev accepteret af hundene.
Futte blev ved en lejlighed
kørt over og var væk et lille døgn, men slæbte sig så tilbage og kom sig mirakuløst.
Da jeg flyttede hertil skulle Futte og Bandit med, mens katten Nodus
blev adopteret af rare mennesker. Kattene var inde i 3 mdr. den vinter i 2009-10 hvor der lå sne konstant og om foråret skulle det så vise sig om de kunne gebærde sig det nye sted, især om de kunne klare at undgå bilerne.
Det lykkedes. Futte gik tit over til naboerne efter mus, de kaldte den respektløst kærligt for "fe-e Lausi" (fynsk for Tykke Laust). Den tog muldvarpe, mus - og fugle. Det gør katte. Så sent som den 5.07. tog den en spurveunge
som den højt knurrende fortærede herinde. Da havde jeg ellers talt med dyrlægen, for jeg mente at den snart skulle have hjælp, men når den kunne jage og æde sit bytte, skulle den have lov at være her. Lidt endnu.
Futte var højt elsket af mine børnebørn, den var utrolig elskelig og fredelig over for både mennesker og andre katte og hunde, fandt sig i at Gaio sommetider møflede den
lidt i al venskabelighed. Den elskede når der kom gæster.
Futte havde en spinkel røst og en speciel lyd, en slags melodiøs kurren, som en spinden , men med tone på. Så sent
som den 16.07. om aftenen sagde den sin lyd da jeg forsigtigt aede og børstede den.
Futte fik problemer med pelsen i vinter og filtklumperne måtte forsigtigt klippes væk. der kom da ny
pels med tiden, men den blev meget tynd. Jeg havde ellers fået den til at spise igenved at give den en prednisolonkur d. 17.06.-3.07. Men i løbet af det sidste døgn, fik den åndenød og nægtede at spise.
Her er blevet underlig tomt og stille.
Kære Futte-kat, jeg savner dig sådan.