Zittas side

Det er blevet efterår. Idag har vi været i hundeskoven i Balling, og hun løb rundt og snuste, også nede ved søen. Vi er ved at finde ind i hverdagsrutinen, og hun er superglad for sine træningsaftner i Holstebro DCH. Den 28.starter vi på vintertræning om lørdagen, fra kl.11-12.

Jeg sidder i stuen med en kraftig gulv-ventilator og skriver dette. Udenfor er det 32 gr.i skyggen og inde mellem 23 og 24 gr. Utåleligt, det betyder at mellem kl. 9 cirka og kl. 22 kan vi ikke være igang udendørs.

Zitta har været rask efter forløbet i dec.-feb.og vi er kommet godt igang med træningen i Holstebro, hvor vi har en meget dygtigt træner, der er kreativ og planlægger undervisning tilpasset de enkelte hundes behov. For vi er på meget forskellige stadier. Vi fandt aldrig ud af hvad det var, der gik galt,da hun blev syg, men en blodprøve, analyseret i Tyskland viste et stort antal eosinofile granulocytter, hvilket kan være tegn på bl.a. parasitter eller allergi, eller værre ting. Om det var ormekuren der virkede eller tilstanden gik over af sig selv, vides ikke. Jeg har på det seneste tænkt at det kunne være senfølger af samme flåtsygdom som Futte, men der var alligevel afgørende forskelle på nogle af symptomerne. Jeg mistænker stadig stoffet L-tryptophan i det beroligende middel Kalm som hun fik i 6 dage før nytårsaften lige inden hun blev syg.Hun var hos kiropraktor 2 gange og fik det bedre i starten af februar efter 1.ormekur (hun blev syg 26.12.18). Den anden fik hun d. 22.02.Dyrlægen mener ikke der er grund til at gentaage kuren, nu hvor hun er ok. Men jeg holder hele tiden øje med hende, sørger for at hun får masser at drikke og holder hendes mave igang- med Husk. og så får hun ikke mad eller guffer med højt fedtindhold.

Vi arbejder på at vænne hende af med sin dårlige adfærd mod hunde, heste, cyklister og kondiløbere i det offentlige rum, og der er fremskridt, men det er op ad bakke. Jeg har indset at jeg nogle gange er nødt til at skælde hende ud for at hun fatter hvad jeg ikke vil have. Hun får sføli masser af guffer for god opførsel og ros når hun stopper.

Er glad for at have kunnet slette siden om Zittas sygdom. Hun er kommet over på normalfoder (Live senior dogs) og får kogt kylling som godbidder. Hun er glad og tilpas. Håber og ber til at det ikke kommer igen.

Og vi er igen startet på træning, denne gang på et hold i DCH. Der er 5-6 hunde på holdet, og vi har en erfaren træner der har tålmodighed med at hun ikke kan så megen lydighed og er utryg ved ukendte mennesker og dyr. Først fik vi hjælp af en hundeadfærdskonsulent som gav nogle gode råd og vurderede hendes problemer. og idag var vi så til første, alsidige, trænings-session. Hun var meget glad for træningen.

Zitta er nu 7 år, og jeg har haft hende i 2 1/2 år.

I august startede jeg på træning af Zitta hos nogle dygtige klikkertrænere. Vi gik til træning i ialt 16 uger med særligt henblik på at hun skulle blive tryg ved andre hunde, da hun efter hvalpens komme var begyndt at gøre heftige udfald ved turene i landsbyen i snor. Min kusine hjalp mig til at finde ud af at hun faktisk ikke var aggressiv, men bange ved mødet med andre hunde. Det lykkedes også at få hende til at acceptere de andre hundes nærhed, og hun var vældig glad for klikkertræningen, hvor der jo faldt mange lækre godbidder af. Det er dog ikke de store lydighedsting hun kan endnu, men vi regner med at starte igen når mørke og kulde ikke længere gør træningen træls.

Desværre mistede hun sin gode hundeven, Prince, i sommer da han måtte aflives for forskellige smertefulde ændringer i rygraden. Men vi har fortsat de gode ture i Nordre Feldborg og i hundeskoven, hvor vi går hver aften.

Men nu er der så sket det, at hun er begyndt at få anfald af ondt. Det første kom 26.12. hvor vi var tre timer hos vagtdyrlæge der tog røntgen og blodprøver, m.h.p.om der skulle være noget galt i bugspytkirtlen, fordi hun bukkede og strakte sig meget, og kastede op. Det var ikke muligt at stille en sikker diagnose, men hun fik diætmad, prescription diet, low fat, og hun må helst ikke få andet.

Der har ikke været opkastninger siden men 3 gange mere har hun haft en tur med ondt, der dog går over i løbet af et par minutter. Hun skal kigges igennem af en kiropraktor m.h.p.om det er ryggen det er galt med. Ind imellem har hun det godt og vil gerne være aktiv. 

Nytårsaften gik godt, fordi vi havde fået lov at låne min anden kusines ødebeliggende hus, hvor vi var fra kl. 16 til næste morgen. Nytårsdag blev der skud i 1 1/2 time og der gøede hun hele tiden. Folk her respekterede ellers ikke at fyre af før den 31., hvilket vistnok ellers er lidt af en sjældenhed.

Jeg er så glad for Zitta, hun sover under dynen op ad mig hver nat, og hun fylder mit hjem med glæde og tryghed. Jeg er meget bekymret for hendes smerter og håber at vi snart finder ud af hvad der er galt , og at der forhåbentlig er noget at gøre ved det. Hun er bedste ven med Futte og Bandit, og vi kan slet ikke undvære hende.

Hun blev steriliseret den 17. april. Jeg var ret nervøs for indgrebet, selvom jeg jo havde besluttet efter hendes første løbetid at hun skulle spares for den efterfølgende falske graviditet.

Nu betød hvalpens komme at hun endnu i starten af april havde mælk, skønt hun kom i løbetid den 1. nov. og nok er nok. det var ikke optimalt at operere før mælken var helt væk, men der var en risiko for, at hvis vi ventede en måned mere, ville mælken nok være væk, men så rykkede den næste løbetid faretruende tæt på.

Indgrebet gik godt og efterlod en pæn syning, og hun var hjemme ca 2 timer efter, da hun søgte efter mig såsnart hun vågnede af bedøvelsen.

Så kom en hård uge, hvor hun ikke var på toppen og skulle holdes i ro, hvilket Futte ikke fattede.

Hun var til kontrol hos dyrlægen den 25. og da var alt i skønneste orden.

Vil lige videregive et råd: hvis man skal fjerne et plaster , der sidder meget fast, hjælper det at smøre det godt med madolie i kanten og vente en halv time. Sådan fik jeg operations-plastret af.

Nu er Zitta på toppen, går ture, løber og leger med Futte. Hun spiser mere end hun har gjort længe, men jeg måtte også skære ned på hendes rationer da hun gav mælk for at reducere mælken, ligesom hun måtte sove adskilt fra hvalpen en tid.

På billedet ser du de to venner efter at hun blev opereret.

Zitta fik sin 3.løbetid midt i november og lagde vanen tro mælk ned i februar. jeg håbede at det ville gøre det lettere for hende at acceptere en ny lille uvoren hvalp og det har- indtil videre- vist sig at gå fint.

Hun har taget enestående imod ham. Han får lov at slikke lidt mælk ind imellem, de leger og slås for sjov og hun opdrager ham. En enkelt gang måtte hun have seriøst fat i ham da han blev for fræk.

De vil gerne stjæle hinandens mad, så det kræver lidt årvågenhed at de får deres egen.

....og hun er jordens dejligste hund.

Hun har været gennem to løbetider og deraf følgende to perioder hvor hun troede hun skulle have hvalpe, lagde mælk ned og ikke spiste ret meget. Den tilstand varer ca 3 uger og er slem i ca 10 dage.

Nu er hun ved at blive sig selv igen.

Hun har forandret sig de sidste to måneder ca. Er begyndt at slappe mere af, når der intet sker, og er til gengæld blevet meget vagtsom når der sker noget. Det gælder både der kommer nogen udenfor, og når kasserollen koger over i køkkenet eller min fastnettelefon engang imellem ringer!

Hun fik til min fødselsdag et meget flot specialdesignet halsbånd med navn på og tilhørende snor. Det er jo den slags man som snorholder kan glæde sig over, selvom hunden nok er ligeglad. Vedlagte foto viser hende med det gamle halsbånd, som var ok. Jeg gemmer det.

Hun er nem at have med alle steder og får stadig megen ros for sit venlige og omgængelige væsen, og vi falder i søvn i arm hver aften, når turen til hundeskoven er vel overstået.

Vi går ture med Prince og hans snoreholder i Feldborg Nørreskov hver weekend, og når Prince kommer ind gennem havelågen, går hun helt amok i glæde. Undtagen da hun havde hvalp(=bamse), da knurrede hun advarende hvis han kom for tæt på. Prince ligenede lidt et spørgsmålstegn, men affandt sig med hendes underlige ide.

Hun er stadig bedsteven med katten Bandit, undtagen da hun havde født bamsen, der skulle han lige klappe hesten!

....har Zitta overstået sin falske drægtighed og hun har fået en rigtig hundeven, nemlig springer spanielen Prince . Han ses her OVENFOR siddende på skovdiget i færd med at danne sig et overblik over sceneriet på en dejlig klar solskinsdag i slutningen af november. Alle fotos taget af Per Madsen, mine egne blev ikke helt vellykkede, bortset fra nedenstående....De to hunde har fundet en god måde at være til stede i nuet på, passer hver deres men holder vågent øje med hvad den anden laver, og ind imellem kan de tage nogle vældige raseture i haven her.

Vi har efterårsferie, og Zitta er blevet falsk drægtig. ikke kun lidt, men meget. Hun kom jo i løbetid den 23.07. Hvis hun var blevet parret i løbetidens tre uger, ville hun have født midt i oktober, så det passer godt nok. Hun piber, har lagt mælk ned og slikker sine patter og slikker sig bagi. Det har jeg oplevet ved tæver før, men ikke at der kom sekret bagud fra skeden. Så vi var ved dyrlæge igår, da jeg frygtede for at hun skulle have livmoderbetændelse. Har nemlig haft en hund før der fik det.

Dyrlægen tog prøver af sekretet der er ublodigt og han tog en blodprøve der viste at der ikke var infektion. For at komme til at tage prøven måtte han totalbedøve hende, og hun var længe om at vågne op, men sidst på eftermiddagen begyndte hun at vakle rundt. Han ville godt ordinere galastop for at afbryde den generende tilstand, men jeg er lidt betænkelig ved det da jeg har prøvet det på hunde før. Vi aftalte at hvis hun slet ikke kunne finde ro, skulle jeg ringe og få en recept. På sigt skal hun steriliseres, men det må man ikke gøre før tidligst om en måned, så det er en forebyggende behandling.

Jeg måtte jo selv bære hende ind i huset, og hun er jo lidt tung, men fandt ud af at lægge hende på et tæppe som jeg trak. 17 kg. helt slap hund er svært at håndtere.

Efter at hun vågnede peb hun meget, og var groggy, og hun fik så fjernhealing . Hun blev så helt klar og ville gerne gå tur og spiste lidt, så vi gik en superkort tur, og senere på aftenen en halv hundeskovstur. men når hun ikke lige gik peb hun konstant i henved 4 timer. Så gav jeg hende en halv kodimagnyl (ud fra den ide at hun kunne have plukvelignende smerter) og det gav en times ro + en rolig nat hvor hun hele tiden ville ligge under dynen helt tæt ind til mig. Jeg havde købt to bamser til hende som hvalpesurrogat selv om folk er meget uenige om hvorvidt det er en god ide. Hun løb rundt med dem og peb, men kunne også glemme dem helt.

Idag har vi gået den sædvanlige form.tur hvor hun får lov at drøne efter bolden, og jeg smed hendes morgenmad ud på plænen, så hun skulle søge den. Derefter har vi sovet  et par timer og hun har næsten været rolig. Har nemlig læst at motion og udfordringer kan aflede fra tilstanden.

Stakkels Zitta, det er træls for hende, og når en tæve får det sådan een gang, er der en risiko for at det gentager sig hver gang hun har været i løbetid. Jeg havde da overvejet at få hende steriliseret straks, men det nåede jeg jo ikke fordi hun straks kom i løbetid. Hun har jo egentlig også haft udfordringer nok uden at skulle gennem en stor operation lige med det samme. jeg har selvf. overvejet at ringe til hendes tidl. ejer, men vil ikke gøre det for ikke at gøre hende urolig. 

Jeg er glad for at det er efterårsferie så mine mange aktiviteter er på standby og jeg kan være der for hende. Hun er meget kontaktsøgende og kærlig/moderlig. Jeg har ondt i hovedet og i ryggen af at have slæbt/båret på hende og ligget ved siden af hende mens jeg ventede på at hun skulle vågne, men hvis vi bare finder en måde at få det til at fungere, gør det ikke noget. Tilstanden kan vare ialt 3-4 uger.

Hvis bare regnen ville stilne af, ville jeg gerne ud på en lang tur i Nordre Feldborg plantage.

Jeg tror Zitta er lidt falsk gravid, det passer i hvert fald med tidspunktet, ind imellem falder hun pludselig lidt i staver midt i en boldleg.

Vi har gået en del i internatets hundeskov, det er derfra billedet er. Den er hun helt fortrolig med. Også hundeskoven her tættere ved drøner hun rundt i om aftenen. forleden fik kun en lille rift da hun jagede et eller andet op, sandsynligvis en kat, som hun derefter forfulgte i vild galop.

Hun er stadig overstrømmende kærlig over for alle hun møder, og forbeholden over for hunde hun ikke kender. Forleden mødte vi en lille pige på 16 mdr. der tullede hen til hende og fuld af mildhed kiggede hende ind i øjnene og puttede sig ind til hende. Så er man som hundeejer taknemmelig over at have sådan en hund der bare står roligt og tager imod. Hun snusede forsigtigt til pigens øre hvilket fik den lille til at klukke.

Hun går stadig meget op i mødet med de 4 frilandsgrise. Hendes kropssprog ved den lejlighed er helt anderledes end ved mødet med hunde. jeg fristes til at sige at hun undrer sig over dem som skabninger.

Ellers er vi i denne tid ofte i Nordre Feldborg plantage for at høre kronhjorte. hun reagerer ikke på lyden men er meget vagtsom ovre for de mange biler og de folk der går rundt derude og lytter. Hun er ikke mørkeræd mere men meget opmærksom på ting der pusler inde mellem træerne.

Er Zitta og jeg så småt ved at finde ind i en rytme. Hun kender de daglige gåture her omkring huset, har mødt hundene i nabolaget og sågar stiftet bekendtskab med de 4 frilandsgrise ( se foto). Dem undrede hun sig en del over.

Hun er holdt op med at gø når hun er alene, har været alene 3 1/2 time som det længste. Hun bliver meget glad når jeg kommer hjem, men er begyndt at ligge i sin kurv ude i gangen. Hun er blevet bedre til at slappe af og har lært at sætte pris på de mennesker hun møder oftest. Alle roser hendes elskelige og rolige temperament.

Hun er stadig lidt småtspisende, jeg tror at hun stadig sørger på sin vis over forandringen selvom hun ofte er glad og tilpas. Men jeg sørger jo også over tabet af Gaio, så hvorfor skulle hun ikke sørge over tabet af sin ejer, og sine hunde- og kattevenner. Hun bliver altid glad for at se Bandit, men jeg tror også hun finder ham rigeligt anmassende når han om aftenen insisterer på at ligger ovenpå eller tæt op ad mig i sofaen, så nogle gange genner jeg ham ned så hun kan komme først til. Hun elsker løbeturene i hundeskoven og undersøger alt på de andre skovture, er god til at spotte ting der bevæger sig inde mellem træerne og i græstuerne.

Om aftenen vil hun gerne putte tæt under dynen til en begyndelse.

Zitta er født den 1.februar 2012, så hun er 4 1/2 år. Hun vejer ca 17 kg og har en blank sort labradorpels, men hun er lidt mere spinkel end en labradortæve. Hun har en harmonisk kropsbygning og er hurtig og adræt. Hun er lidt længere end labradorer normalt og har et smallere og mere spidst hovede.

Det er tydeligt at hun har været højt elsket hos sin forrige ejer, der imidlertid havde fået bud på at skaffe sig af med nogle af sine dyr. Såvidt jeg har forstået var hun der i 3 år og før den tid havde hun stået i hundegård.

Den første dag gik vi ture meget længe, her er mit første foto af hende i skoven.

Jeg ved det må være svært for hende, det sker at hun virker trist ind imellem, men det går over igen når vi leger med bold, er ude at gå eller putter sammen....

Der var meget nyt for hende at lære, men det for mig allervigtigste var, hvordan hun ville komme ud af det med min gnavne gamle hankat, Bandit. Hun startede med at jage ham op i blodbøgen i haven hvor han sad og brummede stygt, men allerede på 3.dagen kom han ind og de stiftede bekendtskab  rundt om i huset. Nu sover de begge med mig i seng og sofa. I går aftes slikkede han hende forsigtigt oven i hovedet, mens hun lå roligt og nød det! Hun var vant til at bo sammen med katte, og det var allermest derfor jeg valgte hende.

Ude i haven er der en del at undersøge når jeg sidder i min krog i liggestolen. En enkelt gang sprang hun op på skødet af mig for at se om udsynet var bedre derfra. Hun har ikke gjort det siden så resultatet vaar nok skuffende ;-)

Hun er et utrolig kærligt væsen der har let ved at tilpasse sig nye situationer når jeg har hende med ud i verden. Hun nyder turene i skovene og allermest sine frie løbeture i hundeskoven i skumringen når vi har den for os selv. Hun har taget så godt imod mine tre børnebørn og hun er et fredsommeligt gemyt der snuser til tudser, pindsvin, edderkopper og biller men ikke gør dem noget.

Hun er vagtsom og gør når der kommer nogen.

Alt i alt den bedste hundeven jeg kunne ønske mig.