Inden jeg går over til at skrive om ulv til menneske relationer vil jeg godt skrive om relationerne mellem ulve. Dette er et meget komplekst område så det jeg skriver her er stærkt forenklet.
Ulve lever i flokke som hver for sig indbyrdes bindes sammen af stærke gensidige tilknytningsbånd.
En ulvs tilknytningsbånd
dannes stort set i de første tre måneder og omfatter forældreparret og evt. unger fra foregående kuld, altså egen flok. Efter de første 6-7 måneder er det slut med at danne tilknytninger, hvilket for så vidt
er hensigtsmæssigt, da det er på dette tidspunkt at de unge ulve begynder at følge alfaparret rundt hele tiden, så på det tidspunkt skal de kunne kende forskel på ven og fjende.
En undtagelse herfra, såvidt vides den eneste, er voksne kønsmodne enlige ulves søgen efter en sexualpartner. Mellem sådan to ulve af modsat køn dannes et meget stærkt tilknytningsbånd i tiden
op til hunnens brunst efter den anden leve-vinter. Tilknytningsbåndet styrkes definitivt i brunstperioden der kan var meget længe (op til 40 dage) hvis man regner fra de første blodsdråbers optræden i hunnens urin. Selve højbrunsten
hos hunnen varer ca 4-5 dage, og i denne periode parrer de sig flere gange.
En ulveflok består mest normalt af 6-8 individer, og så kunne man jo tro, at hvert par kun får 4 unger.
Men dels overlever langt fra alle unger, dels accepterer alfaparret nogle af sidste års yngel i deres nærhed indtil disse ved ca 22 mdr. selv kommer i brunst. Hvor stor dødeligheden blandt ungerne er, afhænger af mange ting, ikke mindst
af menneskers indgriben.
Nogle ulveflokke er dog væsentlig større, op til 15-16 dyr, og det hænder at der kan findes flere kønsmodne hunner og hanner i samme flok. Undtagelsesvis
får en af de andre kønsmodne hunner lov til også at parre sig og få unger, men normalt er det en ret som alfahunnen forbeholder for sig selv. Flokkenes størrelse kan variere fra år til år, alt efter fødemængden
og andre omstændigheder, nogle gange kan nogle dyr skille sig fra for siden at vende tilbage.
Flokkene har hver deres territorium og territoriegrænserne afgrænses ved urinmarkering.
Alfahannen tisser så ofte som hvert andet -tredie minut med løftet ben ved grænserne, og ofte markerer alfahunnen samme sted. Man siger at "ulve som tisser sammen, holder sammen" .
Ulvene hyler sammen med eller efter medlemmer af deres egen flok OG for at varsko fremmede flokke om ikke at komme for nær. De har også andre lyde (knurren, gøen, piben) , men det kommer jeg ikke ind på .
Møder med medlemmer af fremmede flokke tenderer altid til at udvikle sig til konfrontation, som kan ende med drab.
inden for den
enkelte flok er der en rangorden, eller rettere to, en for hannerne -med alfahannen øverst- og en for hunnerne - med alfahunnen øverst. Alfahannens rang er dog altid over alfahunnens, undtagen sommetider i de første uger efter hvalpenes
fødsel. Rangordenen tjener til at skabe stabilitet og orden, sådan at medlemmerne ikke skal bruge energi på rangkampe. Rangordenen bliver hele tiden rituelt markeret ved overordnings- og underordningssignaler. Signalerne er
- kropsholdning
- haleføring
- ørestilling
- mundens form
- øjnenes størrelse og -blikretning
En underlegen ulv gør sig lille, krummer ryg, lægger halen ind mellem benene, lægger ørerne tilbage, har lange læber m. tilbagetrukne mundvige og smalle, ligesom missende øjne. Og den ser ikke
direkte på den stærke. Den anerkender en dominerende ulv enten aktivt ved at nærme sig med siden til og slikke den anden i mundvigen eller passivt ved at lægge sig på ryggen med blottet mave.
En overlegen ulv går på stive ben, med løftet hale (evt. stift svingende) , fremadrettede ører, lukket mund med korte læber og stirrende blik.
Davis
Mech beskriver to dominansforhold i ulveflokke, dels det han kalder "privilege", dels det han kalder "leadership". ("Wolf" s. 70ff.)
Ved privilege forstår han den ukrænkelige ret til
mad som en ulv én gang har grabset til sig og nu holder i sin mund. Ukrænkelighedszonen strækker sig ca en fod(one foot) fra den heldiges snude. Han hævder at de andre ulve normalt ikke vil prøve at stjæle i den situation.
Men han indrømmer alligevel at det kan ske at to ender trækker i hver sin ende af en større luns! Dog er det sådan at højere rangerende ulve i reglen har forretten til at snappe de bedste bidder.
Ved leadership forstår han retten til at tage initiativ. Dette gælder både når flokken skal vågne for at gå på jagt sammen, når der skal udstikkes en vandre-retning, når en forfølgelse skal
optages, når der skal angribes og når der skal holdes hvil. Det er alfahannen der tager intiativet til at vække de andre, bestemmer hvor de skal gå hen, hvornår de skal forfølge/angribe et bytte-dyr, hvornår en forfølgelse
skal indstilles og hvornår der skal hviles. Han hævder at det virker som om alfahannen ikke bestemmer totalt hen over hovedet på de andre, men retter sig noget ind efter de signaler som de andre udsender.
--------------------------
Se også under siden "Mine links" hvor jeg henviser til en hjemmeside fra nogle danskere der har sat sig det mål at dokumentere ulven i DK.
"Vargen. Viltet, ekologin och människan" Jens Persson och Håkan Sand, Svenska jägareförbundet 1998 - forkortet "Vargen"
"Varg"
Hans-ove Larsson , natur och kultur 1988 - forkortet "Varg"
"The Wolf. The ecology and behaviour of an dendangered species." L. David Mech University of Minnesota press
2000 (1970)- forkortet "Wolf"