Blog fra 2022

Corona er her stadig, men nu er her også krig i Ukraine, voldsomme prisstigninger, og dystre fremtidsudsigter. I starten af marts gik det op for mig at det så skidt ud, så jeg købte en brændeovn der blev leveret 28.3., og har siden fyret i den, men havde gasvarme i stuen indtil 12.04. og lidt gasvarme i sydenden af huset indtil 30.5. For 2 mdr. siden slukkede jeg for det varme vand og har siden ikke brugt gas til noget. Har siden 1.05.således kun brugt 106 m3. Har fået 2 læs brænde, har vel stadig ca 1/3 af det andet tilbage, men det er jo fordi jeg brugte gasvarme indtil 1.1.06. Imorgen forfalder en acontoregning for gas i nov.-dec. på 21.200 kr, udregnet for et 1/4 årsforbrug sidste år = 500 m3.

Jeg fik 19.09.en luft-til-luft varmepumpe som jeg har brugt siden til at supplere brændeovnen, KWh-prisen er lige steget fra 3, 65 kr.alt inkl.til 6,51 kr. (pulje-el).

Den 26.09. opsagde jeg aftalen med Evida, min gasleverandør, da prisen i løbet af 14 dage steg fra ca 27 kr/m3 til 37 kr., og de på et tidspunkt sagde at ellers kunne de ikke nedsætte acontobetalingen, uanset jeg intet brugte, da de først opgør forbruget pr. 30.04.23.

Jeg har lige nu 6 rummeter brænde i bestilling, som vil koste mig 10.000 kr. Håber der er nok til og med januar. Har fået hængelås på brændeskuret.

Lider af angst og fremtidsfobi, har bestilt tid hos lægen til d. 4.10. mh.p. at få nervepiller, men er ikke sikker på jeg vil gøre det.

Har lige nu 18-20 gr.i stuen, når jeg fyrer to gange, morgen og aften , og bruger 10 stk.brænde. I den anden ende af huset mellem 17 og 18 gr. Om natten falder temp.begge steder til ca 17 gr. Jeg bruger varmepunpen 4 timer om dagen, hvilket svarer til 4 kWh. Er bekymret for indeklima og for ikke at kunne holde huset acceptabelt.

Varmt vand til etagevask, opvask og klatvask får jeg fra brændeovnen, men savner at kunne gå i brusebad. 

Føler at jeg lever i belejringstilstand. Følger alle  udgifter nøje, taler jævnligt m. bankrådgiver.