Blog fra 2022

Jeg har d. 10.10. fået lykkepiller, velnafaxin 75 mg. Jeg er ikke stolt af det, har klaret mig selv hele livet indtil nu, med alternativ behandling og kosttilskud, men jeg kunne ikke mere. Først fik jeg stærke fysiske bivirkninger, konstant kvalme og madlede, svimmelhed og ondt i hodet, da det var værst kunne jeg ikke køre bil.

Men igår blev det mindre og idag er første dag hvor jeg kan mærke en psykisk virkning af dem. Jeg kan se det fordi min gamle hund kan falde til ro og  skal ikke observere mig hele tiden. Jeg får ikke de lange fortvivlede tudeture, ruminationerne i hodet er aftagende, jeg ryster ikke så meget, kan sidde roligt og min stemme er også rolig. Og inat sov jeg relativt trygt.

Efter meget lang tid i konstant angst og sorte tanker er det en stor lettelse.

Jeg er sluppet ud af helvedet med gaz a conto regningerne der ville ruinere mig, men jeg tvivler på at kunne várme huset op til vinter, og det gør mig stadig bange. Jeg har vænnet mig til lydhelvedet fra varmepumpen.

Intet er som før. jeg har også ladet mig covidvaccinere.

Jeg må bare se i øjnene, at jeg ikke var gearet til at klare denne belastning uden hjælp.

Holstebro dagblad interviewede mig og 2 andre rydeboer om vores energisituation, og lagde det efterfølgende på fb. Jeg har fortrudt det, havde jeg været i balance, havde jeg ikke gjort det. Det står ikke til at ændre.